Den danske kunstscene
siger fra over for
folkemordet i Gaza
Kære alle, Vi er en gruppe kunstnere, kuratorer og kunstformidlere fra den danske kunstscene, som har skrevet et åbent brev i solidaritet med det palæstinensiske folk.
Brevet rejser samme krav til politikerne som mere end 200 forfattere, 800 filmfolk og 1.000 aktører i musikbranchen allerede har rejst i løbet af de seneste måneder. Vi håber meget, at du vil skrive under på brevet.
Til statsminister Mette Frederiksen (S), udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M), den danske regering og Folketinget.
Vi skriver dette åbne brev som kunstnere, kuratorer, kunstformidlere og andre kulturarbejdere i solidaritet med det palæstinensiske folk. Vi er forfærdede, vrede og i sorg over jeres fortsatte passivitet og manglende empati med befolkningen i Gaza, og vi tilslutter os hermed en række simple krav, som allerede er formuleret af tusindvis af forfattere, filmfolk og aktører i musikbranchen.
Vi ønsker og kræver, at vores folkevalgte regering aktivt slår øjnene op og ser virkeligheden, som den er. En virkelighed hvor Israel – som I utrætteligt har støttet gennem deres dødbringende aggression i Gaza – ikke bare “forsvarer sig selv”, men aktivt forsøger at udrydde palæstinenserne og deres kultur.
Hver dag arbejder vi med at skabe og formidle billedkunst. Vi ved, hvad billeder gør og hvilken magt, de har. Billeder kan vise os virkeligheden og fortælle historier, vi måske ikke ellers kan forestille os. De agerer vidnesbyrd. De billeder, vi har set komme ud af Gaza over de seneste 22 måneder, taler deres eget meget voldsomme og klare sprog. De vidner om et folkemord.
Vi har set billeder af kroppe kvast under israelske kampvogne og mennesker, der samler indvolde op fra de ruinlagte gader. Vi har set afrevne legemsdele, nødhjælpspakker indsmurt i blod og udbombede flygtningelejre, skoler, hospitaler og ambulancer. Vi har set billeder af børn i flammer, der magtesløst leder efter deres dræbte familiemedlemmer og forældre, der bærer resterne af deres elskede små i bæreposer. Det er billeder der for evigt vil være indprentet på vores nethinder, som tydelige beviser på Israels forbrydelser imod menneskeheden og de vestlige lederes medskyldighed i folkemordet. Det er ubegribeligt, at Israel endnu har jeres støtte efter at utallige anerkendte eksperter og globale humanitære organisationer for længst har erkendt deres handlinger som folkemord. Selv nu hvor Gazas befolkning dør af sult pga. Israels blokering af nødhjælp tøver I med at skride til handling. Det er uacceptabelt, og vi nægter at lade jeres passivitet og manglende menneskelighed gøre os medskyldige – derfor siger vi fra.
Siden oktober 2023 har Israel helt eller delvist ødelagt over 90% af Gazas boliger, og hele nabolag er jævnet med jorden. Ud over boligområder, flygtningelejre, skoler, universiteter og hospitaler har Israel, ifølge UNESCO, på nuværende tidspunkt ramt mere end 100 bygninger af særegen kulturel værdi. Det målrettede forsøg på at udrydde Gazas kunst- og kulturliv italesatte den anerkendte palæstinensiske kunstner Emily Jacir allerede tilbage i januar 2024: “It’s very targeted and very systematic, and it’s something to consider also in relationship with the targeted destruction of culture in Gaza, art centers being bombed. Why would an art center be bombed? Because part of genocide is precisely silencing artists and silencing a culture’s cultural production.”
Som vidner til det der sker i Gaza, har vi alle et ansvar. Som kunstnere og kulturarbejdere har vi en forpligtelse til at bryde stilheden, når et folks kulturarv og kunst trues med udslettelse, og som mennesker kan vi ikke se til i stilhed mens palæstinenserne – både i Gaza og på Vestbredden – på 77. år fordrives og myrdes af besættelsesmagten. Som folkevalgte magthavere har I en forpligtelse til at forhindre forbrydelser imod menneskeheden – efter 22 måneder må vi konstatere, at I ikke har løftet jeres ansvar. De vestlige regeringer og institutioner har med deres passivitet og larmende tavshed svigtet det palæstinensiske folk og eftertiden vil ikke se på stilheden med milde øjne.
Vi kræver mere end bare ord. Vi kræver konkret politisk vilje – og handling. Ikke flere tomme erklæringer. Ikke flere forsikringer uden konsekvenser.
Med denne erklæring vil vi på den danske kunstscene tilslutte os de krav, som mere end 200 forfattere, 800 filmfolk og 1.000 aktører i musikbranchen allerede har rejst:
Danmark skal anerkende Palæstina som en selvstændig stat.
Danmark skal stoppe al våbenhandel med Israel, både køb og salg – også den indirekte som følge af F-35-samarbejdet.
Danmark skal modtage sårede palæstinensere fra Gaza til behandling, fordi vi har et medansvar.
Danmark skal via sin forpersonspost i FN aktivt arbejde for, at samtlige medlemslande støtter op om ICC og ICJ’s domme, herunder arrestordrer og vejledende retningslinjer vedrørende Israels ulovlige besættelse af palæstinensisk territorium.
Danmark skal via sin forpersonspost i EU aktivt arbejde for en ophævelse af EU’s associeringsaftale (den aftale, som har formet handelsrelationen mellem EU og Israel i de seneste 25 år), indtil Israel:
stopper krigshandlingerne i Gaza og ophæver blokaden,
sikrer frie og sikre arbejdsforhold for nødhjælpsarbejdere,
sikrer fri og sikker adgang for international presse,
stopper annekteringen af Vestbredden og ophæver besættelsen af Palæstina.
Derudover stiller vi et krav direkte til Kulturministeriet og de danske kunstinstitutioner: Løft jeres ansvar for at understøtte, bevare og formidle palæstinensisk kunst og kultur, som lige nu aktivt udryddes – både i Gaza og på Vestbredden, men også på vestlige institutioner hvor et væld af palæstinensiske og pro-palæstinensiske kunstnere er blevet aflyst og censureret pga. af deres nationalitet, rødder eller støtte til Palæstina.
Ingen vil i fremtiden kunne sige, at vi ikke så eller forstod, hvad der foregik i Gaza – det bevidner de tusindvis af billeder, som er blevet livestreamet til vores allesammens skærme de sidste to år. Det, der betyder noget, er, hvordan vi handler, når vi konfronteres med virkelighedens forbrydelser og uretfærdigheder.